Mindeparken for Jyllandsslaget

Nu skal historien bringes til overfladen

imagebanner imagebanner

Nu skal historien
bringes til overfladen

Verdens største søslag fandt sted den 31. maj 1916 under 1. verdenskrig. Mere end 240 krigsskibe var en del af denne styrkeprøve mellem engelske og tyske flådestyrker.

På blot et døgn blev 25 fartøjer ofre for en massiv ildudveksling. Sammen med næsten 9.000 omkomne britiske og tyske marinere blev de overladt til havets skæbne.

Vores mål er nu – bogstaveligt talt – at bringe denne begivenhed til overfladen og skabe ét af Europas største krigsmindesmærker på den jyske vestkyst, ud for det sted, hvor slaget fandt sted.

Mindeparken skal åbne på 100 års dagen for slaget, den 1. juni 2016.

Toppen

imagebanner imagebanner
imagebanner

Ildsjælen

"min drøm er en endegyldig og respektfuld afslutning på verdens største søslag"

Gert Normann Andersen
Marinudforsker

Gert Normann Andersen har dykket og undersøgt skibsvrag siden 1965. Gennem årene har han stået for dykninger ved en lang række marinarkæologiske undersøgelser og projekter i samarbejde med Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, Museet for Søfart og Nationalmuseet m.fl.

Han har endvidere været initiativtager, aktør og stor­leverandør af bjærgede effekter i opbygningen af Strandingsmuseet i Thorsminde, hvor hovedattraktionen er de to engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence samt mindesmærket for nærved 1.400 omkomne i forbindelse med de to skibes forlis i 1811.

Manden bag den store marinarkæologiske interesse og passion grundlagde i 1972 JD-Contractors A/S, som i dag er Danmarks største industridykkervirksomhed.

Virksomheden, der råder over 11 fartøjer, har omkring 120 fastansatte medarbejdere. De primære opgaver er udlægning og nedgravning af søkabler og -rørledninger samt dykkerarbejde, som udføres over hele verden.

Gert Normann Andersen har gennem tiden arbejdet med et hav af marinarkæologiske projekter, som har ført til dybdegående undersøgelser af historiske skibsvrag og kortlægninger af undersøiske fortidsminder – fra vikingetiden til nutiden.

På den baggrund er han ophavsmand til en række bøger, artikler og multimedie-produktioner om strandinger, skibsvrag og bjærgninger, ligesom han har været idemand til en lang række tv-udsendelser om disse emner i både Danmarks Radio og ved flere af TV2s regioner.

– I 1965 læste jeg om Jyllandsslaget, verdenshistoriens største søslag. Allerede dengang stod det for mig som den største og mest dramatiske historie i Nordsøen nogensinde. Det formede drømmen om at få lov til at dykke ned og se nærmere på den store skibskirkegård på Nordsøens bund, fastslår Gert Normann Andersen.

Og fortsætter: På den måde kom verdenshistorien helt tæt på. På Danmark. På Jyllands vestkyst. Og på mig!

Slaget blev startet af den neutrale danske damper N. J. Fjord, og kanonernes buldren kunne høres langs hele den jyske vestkyst, de dramatiske døgn i 1916.

Netop dette søslag, som involverede det meste af den britiske og den tyske flåde, havde afgørende betydning for verdenshistorien. – For den der vandt herredømmet på verdenshavene, ville antageligt også vinde krigen. Briterne pådrog sig langt de største tab i forbindelse med selve søslaget. Men den britiske overmagt jog den tyske Højsøflåde på flugt og i havn, hvor den faktisk forblev under resten af 1. verdenskrig.

Dermed gav søslaget briterne kontrollen over verdenshavene. Herunder også forsyningsruterne. En afgørende faktor for krigens endelige udfald.

I 1965 havde jeg ikke det avancerede udstyr og de skibe, som så dybe dyk i Nordsøen krævede. Først i 1990 lykkedes det mig, i samarbejde med Danmarks Radio, at lave en ekspedition til nogle af Jyllandsslagets skibsvrag. Det resulterede i en meget interessant og dramatisk tv-udsendelse – ”INFERNO” – som i 75-året for søslaget blev vist på både dansk og tysk tv.

I tillæg hertil blev der produceret en tv-udsendelse, der gik bag om selve ekspeditionen og vores dykninger, med titlen: ”Et dykkerskibs dagbog”.

De første dykninger på stedet opfyldte alle mine forventninger til at komme tæt på denne store gravplads og skibskirkegård. Vragene var et skue, der – i historiens perspektiv – indbød til stor respekt og ærbødighed.

Det er netop dette skue og de følelser, som jeg brænder for at bringe til overfladen. I fortællinger, i billeder og i håndgribelige effekter. – Og hvilket sted kunne være mere ideel, end i det neutrale Danmark, på kysten lige udfor, hvor det store slag fandt sted?

Denne drøm går nu i opfyldelse. ”Sea War Museum Jutland” i Thyborøn står færdig i sommeren 2015 – og tilmed som det første rent internationale museum i Danmark.

Og netop her – på vestkysten ved Thyborøn, tæt på museet – vil være det helt rigtige sted at etablere en international mindepark for verdenshistoriens største søslag, hvor 25 krigsskibe blev sænket og næsten 9.000 mænd mistede livet.

slaget

imagebanner imagebanner
imagebanner

slaget

"Jyllandsslaget"
– Verdens største søslag

Midt under 1. verdenskrig, hvor mange af verdens stormagter var i krig med hinanden, stod den tyske Højsø­flåde over for den britiske storflåde, Grand Fleet.

De to nationer havde siden århundredskiftet været i intens konkurrence om at vinde det indbyrdes flådekap­løb, som især ville svække briterne, hvis tyske flådestyrker kunne afskære importen til Storbritannien.

Da 1. verdenskrig brød ud, som følge af mordet på den østrig-ungarske tronfølger og dennes hustru i Saravejo i 1914, førte briterne flådekapløbet med flest slagskibe, de største kanoner og de fleste skibe af andre typer.

I begyndelsen af krigen var der mindre sammenstød mellem de to flåder, og tyske flådestyrker foretog hurtige bombardementer af britiske østkystbyer og trak sig hurtigt tilbage til de tyske havne.

Den 31. maj 1916 sejlede langt den største del af hele den tyske Højsøflåde ud fra de tyske nordsøhavne for – om muligt – at møde mindre britiske flådestyrker og nedkæmpe disse.

I det engelske admiralitet vidste man, at der var noget i gære på den tyske side. Stort set hele den britiske Grand Fleet, stævnede ud fra Skotland og Orkney-øerne nord for Skotland, men ingen af de to flådestyrker vidste reelt noget om fjendens positioner eller hensigter.

Tilsammen bestod de to flåder af mindst 240 krigs­skibe bemandet med ca. 104.000 søfolk og 25 admiraler. Hvert af de mange slagskibe kunne med deres store kanoner gennemtrænge selv de stærkeste panserplader og f.eks. ødelægge mindre byer på kort tid.

Den lille damper ”N. J. Fjord” fra det neutrale Danmark blev – på Nordsøen – stoppet af de forreste, mindre skibe i den tyske flåde. Maskinen i ”N. J. Fjord” blev standset og lukkede derfor en stor dampsky ud.

Denne dampsky blev observeret af de forreste britiske skibe, der blev sendt frem for undersøge sagen, og her begyndte Jyllandsslagets første kamphandlinger mellem de britiske og tyske flådestyrker. ”N. J. Fjord” forlod kamppladsen uden at blive ramt.

Resten af dagen, og i løbet af aftenen, bølgede slaget frem og tilbage, og de to parter skiftedes til at have overtaget.

Den eftermiddag og aften eksploderede fire store slagskibe med tab af flere end 3.500 menneskeliv til følge. Ialt blev der sænket 25 krigsskibe, og knap 9.000 marinere mistede livet. Med kamphandlingerne udspillede sig intet mindre end verdenshistoriens største søslag, Jyllandslaget.Kanontordenen var så voldsom, at den kunne høres ca. 100 km mod øst langs Jyllands vestkyst fra Hanstholm til Blåvand.

Med den sydvestlige vind i dagene efter kamphandlingerne drev mange omkomne i land på toppen af Jylland ved Skagen og langs de norske kyster, hvor de i dag også er begravede.

Der er stadig i dag mange diskussioner om, hvem der vandt – tyskerne havde de mindste tab, men den tyske Højsøflåde vovede sig ikke senere i krigen til søs i større omfang. Og det er netop det britiske argument for, at den britiske flåde vandt Jyllandsslaget.

Eftersom det tyske kejserrige dermed ikke kunne blokere de britiske øer med flåden, indførte de den uindskrænkede ubådskrig, hvor tyske ubåde sænkede alle fartøjer omkring Storbritannien uanset deres nationalitet.

En handling som var medvirkende årsag til, at U.S.A. gik ind i 1. verdenskrig. En beslutning, der som bekendt fik afgørende indflydelse på krigens udfald. Det tyske kejserrige overgav sig den 11. 11. 1918, kl. 11:00. Enden på 1. verdenskrig og en ufattelig række af tab og lidelser verden over.

Under ledelse af dykkeren Gert Normann Andersen er der gennemført flere større dykkerekspeditioner til Jyllandsslagets vældige gravpladser i Nordsøen. Bl.a. i samarbejde med Danmarks Radio, som i forbindelse med 75-årsdagen for slaget i 1991 producerede et større tv-program.

Programmet ”INFERNO” dykker bogstaveligt talt ned under overfladen, beskriver i detaljer omstændighederne ved Jyllandsslaget, og giver en indgående forståelse af slagets omfang, såvel historisk som fysisk og menneskeligt.

Mindeparken

imagebanner imagebanner
imagebanner

Mindeparken

i Dyb respekt for de 8.647 menneskeliv

Mindeparken for de omkomne i Jyllandsslaget vil blive opført på den jyske vestkyst i et område umiddelbart vest for Thyborøn by.

Parkens fundament bliver det barske – men betagende og smukke – klitlandskab, med en mindre kystvej på østsiden og klitten som forgrundskulisse på vestsiden. Altsammen med et baggrundsview til havet, hvor slaget rent faktisk fandt sted.

Mindeparken kommer til at bestå af en stor mængde skulpturer. Ialt rejses 25 granitsten med en højde på op til 3,5 meter. Én for hver af Jyllandsslagets sænkede skibe.

Granitstenene – der symboliserer de forliste skibes stævne, umiddelbart inden de forsvinder i dybet – opstilles i den formation, som skibene faktisk ligger på bunden af Nordsøen.

Hver sten får inskription med skibets navn samt andre relevante data om det pågældende skib.

Omkring de store granitstævne opstilles én figur for hver af de personer, der omkom ved det enkelte skibs forlis. Dog således at der gives adgang til inskriptionen på de store granitstævne.

Figurerne udformes i forskellige støbninger af specialbeton med en højde på 1,20 meter.

Der bliver tale om ialt 8.645 figurer. Enkeltvis tænkt som individuelle mindesmærker og samlet set som en gribende visualisering af slagets enorme mennesketab.

Figurerne får en højde, så mindeparkens besøgende kan se dem lidt fra oven. Det giver mulighed for at overskue den store mængde af skulpturer på baggrund af landskabets form og karakter.

Mindeparken vil i sin udformning ikke skelne mellem engelske og tyske marinere. Projektets ide er at rejse et minde på neutral grund over de faldne marinere; En skulptur for hvert menneske, der omkom i Jyllandsslaget.

Mindeparken skal give mulighed for eftertanke og fremkalde meditation over historiens fortælling og forløb.

image

Kunstneren

imagebanner imagebanner
imagebanner

Kunstneren

"Værket går bogstaveligt talt i land for at møde nutiden"

Paul M Cederdorff
Kunstner

Paul Madsen Cederdorff (f. 1938) er dansk maler, grafiker, keramiker og skulptør, der har udført en lang række skulpturelle og andre værker i kirker, i parker, på torve m.m.

Inspirationen henter han vidt omkring. Etruskiske gravmonumenter, nordiske helleristninger, frugtbarhedsstatuetter fra stenalderen, kirkernes granit, keltisk kultur, præcolumbianske artefakter og vikingekunst er blandt hans kilder. Alle forhistoriske billedudtryk.

Historiens visuelle indtryk er således en kær læremester og inspirationskilde, - men heller ikke mere. Resultatet, værkerne er selvstændige udtryk, der ikke virker ”historieserende”, men særdeles nutidige.

Cederdorffs billedudtryk er ikke underkastet de plastiske og naturalistiske krav, som herskede i vesteuropæisk kunst indtil Picasso og - for skulpturens vedkommende

- Constantin Brancusi, Alberto Giacometti og Henry Moore søgte tilbage, dels til tiden før renæssancen, dels til ikke-europæisk kunst. Han lægger ikke skjul på, at et tidligt bekendtskab med Henry Moore har haft stor betydning for hans virke. Med den store anknytning til tidligere tiders kulturer er hans mange skulpturer alle i hans eget typiske nutidige og formsikre sprog, - med stor stoflighed og med fornemmelse for materialernes kraft.

Som skulptør – medlem af Dansk Billedhuggersamfund – har han arbejdet i granit, cement, bronze og flere andre materialer, og altid med stor respekt for såvel stoffet som emnerne.

Som 75-årig har han påtaget sig endnu et stort projekt: Mindeparken i Thyborøn for de, der døde i Jyllandsslaget i 1916. Han har arbejdet længe og grundigt med opgaven, og som altid ud fra det humanistiske og almenmenneskelige grundsyn; hans varemærke.

image

Stedet

imagebanner imagebanner
imagebanner

Stedet

"En attraktion i verdensklasse flankeret med et hav af maritime museer og oplevelser"

Erik Flyvholm
Borgmester, Lemvig Kommune

Lemvig Kommune har gennem flere år arbejdet med en vision om at skabe et unikt museums- og oplevelsescenter mellem kystlinjen og Thyborøn på den jyske vestkyst i Danmark. Med Mindeparken for Jyllandsslaget og det kommende ”Sea War Museum Jutland” bliver visionen nu til virkelighed.

Planen er vedtaget i kommunalbetyrelsen for Lemvig Kommune, og Realdania – én af verdens største stiftelser med arkitektur og byggekultur som støtteområde – er gået ind i projektet for ”Sea War Museum Jutland”. Mindeparken forventes indviet den 1. juni 2016, som er 100 års dagen for verdens største søslag.

image Sea War Museum Jutland i forgrunden med mindeparken og Nordsøen i baggrunden.

Linket mellem havets hemmeligheder og de nye generationer

– Hele dette projekt er en fantastisk gave til stedet og de mere end 700.000 årlige turistovernatninger, som vi har i området, siger borgmester Erik Flyvholm, og fremhæver, at dette tal vil stige betragteligt, når området med de mange supplerende attraktioner står færdigt.

– Det er jo helt fantastisk, at vi nu får flyttet et stykke verdenshistorie, som har fundet sted lige ud for vores kyst, ind på land. Det giver nuværende og kommende generationer mulighed for et enestående historisk indblik. Placeringen på den yderste kant til Nordsøen er med sit barske maritime miljø helt perfekt.

Mindeparken og ”Sea War Museum Jutland” kombineret med de eksisterende maritime aktiviteter bliver en attraktion af international klasse, mener borgmesteren og pointerer, at kommunen vil arbejde målrettet på at styrke området og brande det internationalt.

Området forventes fremtidigt at kunne måle sig med besøgscentre ved f.eks. Pearl Harbour, Normandiets kyst og en række monumenter for 1. verdenskrigsslag langs den tysk-franske grænse. Mindeparken får fri offentlig adgang.


Panorama-illustration over det kommende område med Mindeparken i forgrunden og det maritime museums- og oplevelsescenter i baggrunden.

image

Situationsplan for visionen omkring det samlede projekt med Mindeparken som det centrale omdrejningspunkt:

1. Mindepark for Jyllandsslaget
2. ”Sea War Museum Jutland”
3. Jyllandsakvariet
4. Kystcentret
5. Dykkerhistorisk Selskab
6. Sea Art Museum
7. Kystdirektoratet

image

Udfordringen

imagebanner imagebanner
imagebanner

Udfordringen

"Hvilken pris har det at yde krigens ofre den rette respekt?"

Søren Gade
Tidligere forsvarsminister

Søren Gade er ambassadør for og fundraiser i arbejdet med at rejse en kapital på ca. 3,5 mio. Euro til realisering af Mindeparken for Jyllandsslaget, som involverede mindst 240 tyske og britiske krigsskibe og flere end 100.000 søfolk under 1. verdenskrig.

Ambitionen er at skabe et fuldskala, internationalt kunstværk, som fokuserer på de næsten 9.000 tabte menneskeliv, ofrene for verdens største søslag.

Mindeparken opføres på ”neutral grund” på den jyske vestkyst udfor det sted, hvor slaget fandt sted for ca. 100 år siden.

– Mindeparken skal fungere som en visualisering af det enorme tab af menneskeliv og mane til historisk eftertanke i forståelsen af vores nutid, uanset nationalitet, fremhæver den tidligere forsvarsminister.

imagebanner